Produktion med omtanke
Produktionen er sidste led, hvor alt kan ske. Hvis forarbejdet vel og mærke ikke er gjort ordentligt. Der ligger rigtig meget arbejde i at sikre, at det færdige resultat lever op til skitser og layout, især omkring farvegengivelser og finishen i kreative detaljer.
I Skandinavien har vi mange trofaste og gode samarbejdspartnere på al produktion og for syv år siden indgik vi en join venture aftale med en fabrik i Guang Dong i Kina. Fabrikken har 450 ansatte og fra at være en lokal fabrik, eksporteres der i dag til det meste af verden i tæt samarbejde med Konceptbureauet. Samarbejdet styres fra kontoret i Danmark med fire faste controllere på kontoret i Hong Kong.
At samarbejdet har fungeret perfekt bekræftes af den succesrate, vi er meget stolte af. Vælger du at lade os køre produktionen er det den sikkerhed du får, og en garanti for, at vi udreder trådene, hvis produktet ikke bliver leveret i den kvalitet, der er forventet.